
Af uransagelige årsager er denne viden blevet mere og mere marginaliseret i vores del af verden i løbet af de sidste århundreder, så man nu må sige at den i høj grad er gået tabt. Meget få mennesker i vores moderne verden er opmærksom på denne sammenhæng i deres daglige liv.
Konsekvensen af dette er at det gamle udgangspunkt for et godt liv – f. eks. Kend dig selv, som det blev formuleret i det antikke Grækenland – er blevet meget svært at opnå. Når vi ikke kan mærke hvad der er følelsesmæssigt og hvad der er kropsligt – eller kommer til at forveksle det ene med det andet – er det så godt som umuligt at være i kontakt med sin egen kerne, hvorfra vores llivskraft og livsglæde udspringer – og så får vi det selv dårligt samtidig med at vi begynder at trække på omgivelsernes ressourcer frem for vor egen.
Jeg har i perioden 2006 til 2008 været i gang med et uddannelsesforløb som Manuvision-behandler (se Manuvision.dk). For at finde en vej hvor det kropslige kan få den plads det skal have i det følelsesmæssige, og det følelsesmæssige kan få den plads det skal have i det kropslige.
Hvis vi ikke er opmærksomme på kroppen også, er det ligesom at køre bil med lukkede øjne. Det kan ikke anbefales.